“We did it!” Specialet er afleveret og forsvaret, og vi er super glade og stolte over at vores hårde arbejde betalte sig, vi fik nemlig 12 for det.

Siden starten af 2010 har det fyldt rigtig meget hos os begge, og det er ret vildt endelig at kunne kalde sig færdiguddannet cand.ling.merc. Det er svært helt at forstå, at vi nu er rigtigt færdige, og slet ikke skal have flere gode vejledningsmøder og weekender på CBS’ bibliotek. Det har været en superfed og lærerig proces, og vi har lært en hulens masse om sociale medier og er blevet langt mere “social-media-aktive” end vi var primo 2010. Og heldigvis for det, vi synes nemlig det har været en fornøjelse, ikke mindst pga. vores blog.
Vi har tænkt os at fortsætte bloggen, da vi synes det har været rigtig fedt at få vores tanker og indfald omkring social media marketing ned på skrift, omend bloggen har lidt lidt de seneste par måneder under eksamens travlhed og lige nu jobsøgningstravlhed. Men vi kommer stærkt tilbage og har allerede et par indlæg i ærmet, der kommer meget snart.
Indtil da, kan du læse lidt om specialet på K Forum, og finde det under Specialet (øverste højre hjørne) lige her på bloggen.
Go’ weekend!
Recent Comments